Jan "Fryser" varmer op til +59 i sin karakteristiske stil.

For Frejas +59 oldboys blev mandag den sidste spilledag i dette års "Oldies But Goodies" turnering. Det blev samtidig en festlig aften, idet alle kampene i den sidste runde blev afviklet på Freja (pånær Chang vs KFUM), med efterfølgende fælles spisning. I alt 74 deltog i fællesspisningen og pokaloverrækkelsen.
Kampen mellem Freja og Ellidshøj endte desværre med resultatet 1 - 2. Den eneste trøst er at Ellidshøj med sejren over os, var sikker på det samlede +59 OBG mesterskab 2017. De første 15 minutter var det en meget lige kamp, men der gik kludder i vores placeringer da vi påbegyndte udskiftningerne. Det benyttede Ellidshøj til at score deres første mål. Kort ind i anden halvleg fik de deres andet mål idet vores menneskedokter "Bosse" scorede i vores eget net med en tilfældig tåhyler. Pyndt havde ikke en chance for at afværge. De sidste 15 minutter fik vi igen styr på placeringerne og det lykkedes "Studse" at kombinere sig igennem deres stærke forsvar, og levere en assist til dyredoktor Bastholm. De sidste 10 minutter var Ellidshøj presset i bund, men vi kunne ikke få scoret et udlignende mål. Kampen vil nok især blive husket for at vores egen dommer "fireogtrædve" (på nydansk 34), havde anlagt en helt ny international linie, som bestemt ikke var til vores fordel, men det var heldigvis ikke udslagsgivende for kampens resultat. Men vi er da et par Frejanere der har buler og blå mærker i dag. Som "Fryser" tørt bemærkede: "Med den nye linie kan han "34" gå lige ind i Premier League som dommer".
På plussiden kan nævnes at Ellidshøjs rivaler til mesterskabet Aalborg Chang, højst overraskende fik tæv af KFUM med 2 - 6. Dermed havde både KFUM og Freja noget at glæde sig over under den efterfølgende fælles spisning med tilhørende sportskammeratlige drillerier.

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies væsentlige for drift af dette websted er allerede blevet sat. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

  I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive Module Information