Af Frejas formand 1915-1940 Otto"Nille" Nielsen ved 25 års-jubilæet i 1937

Da Ejnar Petersen i 1912 sammen med en del jævnaldrende stiftede Fodboldklubben "Freja", havde vel hverken han eller hans Kammerater tænkt sig, at "Freja" mange år senere ville stå som en af de største Fodboldklubber i Jylland.

Når det lykkedes Ejner Petersen at føre klubben heldig over fødselsveerne, i modsætning til andre samtidige småklubber, skyldes det hans glimrende evne til at skabe et udmærket sammenhold, et sammenhold, som glædeligvis har holdt sig gennem de mange år, og som også i dag er et af klubbens bedste aktiver.

Desværre findes der ikke i klubbens arkiv noget materiale, der kan give oplysninger om "Frejs"s første leveår, men fra 1915 er man så nogenlunde i stand til at følge udviklingen, og gradvis bemærker man, at klubbens arkiv vokser på linie med klubben.

Som omtalt var Ejnar Petersen klubbens stifter. Omkring den 1. maj 1912 samlede han en del jævnaldrende fra vestre bydel og foreslog dem at blive medlem af en fodboldklub, han tænkte på at oprette.

Ejner Petersen var nemlig i besiddelse af en ny fodbold, og naturligvis var det ikke vanskeligt for ham at få kammeraterne til at tilslutte sig forslaget. Efter en kort rådslagning, hvor man hurtigt enedes om at kalde klubben Fodboldklubben "Freja", og lige så hurtigt valgte Ejner Petersen til formand, spadserede eller rettere løb man ned på Fjordmarken og gav bolden det første spark. Blandt de første medlemmer kan nævnes: Otto Færch Nielsen ( Kaptajnen), Hans Larsen (Fessor), afdøde Magnus Clausen, Karl Kauffeldt og Chr. Nielsen (Kesse). Senere på året kom Aage Jensen, Kai Jensen, Rich. Hansen og undertegnede til.

Allerede sommeren 1912 vovede "Freja" at udfordre andre klubber, og den første betydende kamp blev udkæmpet på Eksercerpladsen med Afholdsklubben "Skjold", der dengang spillede i J.B.U.s turnering. Naturligvis blev det til nederlag, "Freja" tabte 6-1, det ene mål blev scoret af formanden, Ejner Petersen, og han har således æren af både at være stifter af klubben og af at have scoret det første mål for klubben. En efterfølgende revanchekamp vandtes også af "Skjold", dog kun 4-1. Samme efterår dukkede en klub op i Grusgraven (nuværende Aalborg Atletikstadion) ved navn "Sonnes klub", en klub "Freja" spillede en del kampe med, men den opløstes ret hurtigt og "Sonne" (Alexander Nielsen) meldte sig sammen med en del andre, hvoriblandt Thom. Nielsen og Rud. Sandvej, ind i "Freja".

Imidlertid rejser der sig på Ruinerne af "Sonnes klub" en ny klub "Carl Emils klub", den klub, der senere kom lil at hedde "Chang"; og Thom. Nielsen vendte ret hurtigt tilbage tilbage til Grusgraven.

I 1913 begyndte "Freja" at vove sig udenbys og spillede bl. a. i Dronninglund. Resultatet blev 7-0 til Freja, trods det, at Spillerne måtte foretage rejsen på cykel, hvilket for resten var det eneste befordringsmiddel, der anvendtes i klubbens første år.

1914 blev der dannet en lokal turnering for Aalborgklubberne med Aa.B.s formand Conrad Sørensen som turneringsleder. Resultatet af denne blev, at Aa. B. og "Chang" mødtes i slutkampen, som blev uafgjort 2-2.

Holdet havde dengang følgende Udseende: Arthur Holm, Otto Nielsen (Kaptajnen), Ejner Petersen, Karl Kauffeldt, Aage Jensen, Otto Nielsen, Magnus Clausen, Kai Jensen, Chr. Sørensen, Hans Larsen (Fessor) og Alexander Nielsen (Sonne).

Samme år fratrådte Ejnar Petersen som formand på grund af bortrejse, og som hans efterfølger valgtes Otto Færch Nielsen (Kaptajnen). Til bestyrelsen valgtes Magnus Clausen (Kasserer), Hans Larsen (Fessor), Jens Jensen (Proffessor) og Søren Harbo Petersen.

Klubbens Vækst var stadig tiltagende, og i 1915 blev Freja, der nu også dyrkede atletik, optaget som medlem af S.I.F.A., J.B.U. og J.A.F. Samtidig ændredes klubben navn til Idrætsklubben "Freja". Ved forårsgeneralforsamlingen blev Otto Nielsen nyvalgt til formand. Følgende fik sæde i bestyrelsen: Chr. Sørensen (Næstformand), M. Clausen (Kasserer), Otto Nielsen (Kaptajnen) (Sekretær) og Jens Jensen.

Af medlemmer fra den tid erindres følgende: Chr. Olsen, Thorv. Grøne, Johs. Jensen (Nash), Verner Jacobsen, Karl Hansen (Kuboy), Henry Nielsen, Martinus Nielsen, Gunnar Jacobsen og Carlo Lykholt.

„Freja“ blev som nævnt medlem af J.B.U. og deltog i 2. holdsrækken, uden dog at opnå nævneværdigt resultat. I en Rundskueturnering i 1916 spillede "Freja" i slutkampen uafgjort 1-1 med Aa.B., men Aa.B. vandt præmien, da det var lykkedes Aa.B. at score først, hvilket var afgørende i tilfælde af uafgjort kamp.

Først i efteråret 1918 fik "Freja" sit egentlige gennembrud ved på overbevisende måde at slå årets Provinsmester, Randers Freja, med 5 mål mod 1. 
Holdet i hin minderige kamp så således ud: Arthur holm, Chr. Svendsen, Axel Christensen, Niels Hermansen, Harald Faurholt, Holger Pedersen, Kai Jensen, Richard Hansen, Karl Hansen, Hans Larsen og Otto Nielsen. året efter deltog "Freja" for første gang i 1. holdsturneringen og mødte nu betydelig stærkere modstandere, end man var vant til. Af resultater kan nævnes: Chang - Freja 4-0, A.G.F.- Freja 11-0, Randers Freja - Freja 5-2 og Chang - Aalborg Freja 0-1.

1920 indviedes Aalborg Stadion med at slutkampen i Aalborg Pokalturnering spilledes mellem Aa.B. og "Freja". "Freja" vandt overlegent 6-1. To kampe med Randers Freja, en i Randers og en i Aalborg vandtes begge af "Freja" Aalborg, med henholdsvis 2-1 og 3-2.

1921 trådte Aalborg Byhold for første gang frem for offentligheden ved en kamp mod A.B. København. Københavnerne vandt 2-0.

"Freja"s eneste repræsentant på Byholdet var formanden, Otto Nielsen, der spillede v. wing.

1922 spilles der en firkantturnering i Randers om Buch-pokalen. Her vandt "Freja" pokalen for et år. 
Aalborg Byhold vandt i Århus over et udvalgt jysk hold med 3-2. På Aalborg Byhold deltog bl.a. Hans Larsen, som senere samme år kom på udvagt Jysk Hold.

I 1923 spilles foruden turneringskampene en del private kampe, hvoraf skal nævnes: 1913-"Freja" i Odense 5-0, returkampen i Aalborg 3-4, 1903 København -"Freja" 3-2 og 1-2, Vejle Boldklub -"Freja" i Aalborg 2-3 i Vejle 4-3. I Pokalturneringen spilledes der uafgjort 2-2 mod Chang, medens Aa.B. blev slået 5-0. 
Den Jyske turnering bragte følgende sejre: 3-2 over Chang og 2-0 over Brønderslev, medens vi tabte i Frederikshavn 1-2.

1924 blev den Jyske Pokalturnering udskrevet, og de Frejaspillere, der var med dengang, glemte aldrig den behandling, de var ude for fra dommeren i kampen i Århus mellem A.G.F. og "Freja". "Freja" førte kampen til langt hen i 2. halvleg med 2-0 og ville sikker normalt havde vundet, da dommeren pludselig fløjtede en bold, der lå over 1 meter fra målstregen, i mål. "Freja" Spillerne blev så opbragte, at de truede med at forlade banen, men heldigvis lod de sig overtale til at fortsætte. Kampen blev gjort til genstand for mægtig omtale i samtlige dagblade, og overalt lyste sympatien "Freja" i møde.

Hermann Christensen var i dette år rykket op på 1. holdet, og som det senere skulle vise sig, blev Hermann den bedste målmand, "Freja" hidtil har fostret.

"Freja" var ellers dette år på vej til Mesterrækken, idet kredsen blev vundet efter omkamp i Brønderslev mod Frederikshavn med 3-2, men allerede i den første kredskamp blev forhåbningerne gjort til skamme, idet vi tabte i Randers til Randers Freja 3-1. En privatkamp mod Malmø Idrottsførening tabes 3-4.

1925 spilledes der en privat kamp mod "Jonsered" Gøteborg, som svenskerne vandt 4-3. 
I Idrætsugen tabte "Freja" 0-1 til Aa.B.

1926 bragte så endelig "Freja" det eftertragtede mål Mesterrækken. "Freja" fortsatte sin sejrsgang fra efteråret 1925, blev kredsvinder og vandt kredskampene over Grenå i Randers 2-1, over Holstebro i Viborg 3-0 og slutkampen over Esbjerg i århus 5-2. "Freja" skulle nu spille oprykningskamp med Vejle Boldklub. Kampen fandt Sted i Randers, og til vor store skuffelse tabte vi 1-2. Heldigvis fulgtes skuffelsen af glæde, idet Mesterrækken blev udvidet og delt i en Nord- og en Sydkreds. Hermed var døren dog ikke åben. "Freja" skulle endnu en gang spille oprykningskamp, denne gang mod Thisted. Det gik bedre: "Freja" vandt 7-2. Efterårsturneringen skulle så vise, om "Freja" var tilstrækkelig rustet til at spille i Mesterrækken. Starten var yderst lovende, den første kamp vandtes over Viborg 2-1, og flere sejre fulgte efter, og da der sluttedes foråret 1927, indtog "Freja" en smuk 4. plads med 11 points.

Året efter: 1928, sluttede "Freja" på 3. pladsen med 12 points, et resultat, der gav "Freja" Adgang til deltagelse i den nyoprettede Landsturnering

Deltagelsen i Landsturneringen tegnede udmærket, idet "Freja" i sine tre første kampe opnåede 5 points ved sejr over Fredericia 6-2, 1909 Odense, 3-1 og uafgjort 2-2 med Skovshoved. Den sidste og afgørende kamp om kredsen udkæmpedes i København i april 1929 mod K.B. og resulterede i en sejr til K.B. på 6-3. En uafgjort kamp ville have givet "Freja" Adgang til Danmarksturneringens 1. division, der blev oprettet året efter. "Freja" placerede sig atter på 3. pladsen i den Jyske Mesterrække med 13 points.

I 1928 spilledes i Aalborg den første kamp mellem et professionelt engelsk hold: Cardiff City og Aalborg Byhold. 
"Freja" var repræsenteret på Byholdet ved Hermann Christensen. Axel Christensen, Kai Jensen og Hans Larsen. Cardiff City vandt 4-0. Kampen slog så godt an, at Aalborg Pokalturnering sørgede for en "Englænderkamp" I de følgende år, og hver gang var "Freja" smukt repræsenteret på Byholdet.

Turneringen 1929-1930 bragte "Freja" på 2. pladsen med 13 points, hvilket bevirkede, at "Freja" fra næste sæsons begyndelse kom med i Danmarksturneringens 2. division. Englænderkampen i 1930 udkæmpedes mellem Southhampton og Aalborg Byhold. Southampton vandt 3-1.

Starten i turneringen 1930-1931 var slettest muligt, og ved turneringens slutning havde "Freja" kun opnået 3 points i Danmarksturneringen og 3 points i Mesterrækken. Det sidste betød det samme som pligt til at spille oprykningskamp. Heldigvis havde Aalborg Pokalturnering på dette tidspunkt engageret den engelske Træner David Steele, og ved hans hjælp og imødekommenhed fra Aa.B. og Chang, der i disse dage helt overlod Steele til "Freja", lykkedes det "Freja" at klare skærene. Der skulle udkæmpes to kampe. Modstanderen var A.F.C. Århus, og begge kampe spilledes i Randers. Den første endte 1-1, den anden vandt "Freja" 3-1.

Samme år vandt "Freja" for første gang "Den Jyske Cup" ved at besejre A.F.C., Århus med 2-1.

"Freja" fik altså lov at blive i Mesterrækken, og selvom der ikke startedes overbevisende i den nye turnering, opnåede "Freja" dog ved turneringens slutning i foråret 1932 at indtage femtepladsen med 9 points.

Om sommeren 1932 toges de første spadestik på "Freja"s bane (ved Annebergvej) under ledelse af ideens fader, Peter Christensen. Han havde nogle år i forvejen forlagt tankerne for en Generalforsamling og lovet at føre den ud i livet.

Man måtte absolut beundre Peter Christensens energi og vilje, thi han viste sig virkelig at være i stand til at realisere tankerne. Han udpegede selv sine hjælpere, og i dette og det følgende år lykkedes det udvalgte med hjælp fra en stor del af medlemmerne at få jorden drænet. Senere fulgte så opførelse og indretning af klubhuset, og selvom vi i den sidste ende måtte bede byen fuldføre arbejdet, vil Peter Christensen for altid have indskrevet sit navn i "Freja"s annaler. 

Efteråret 1932 bragte "Freja" aktie Nr. 2 i "Den jyske Cup" ved en sejr over Viborg i Randers 4-2.

I turneringen 1932-33 endte "Freja" på 4 pladsen med 15 points, hvilket betød at "Freja" igen skulle spille med i Danmarksturneringens 2. division i 1933-34.

For 3. gang i træk var "Freja nået til slutkampen om "Den Jyske Cup" og vandt i Viborg over Vejle " og fik ved denne sejr pokalen til ejendom.

"Alle gode gange er tre", siger man, det var tredje gang, "Freja" deltog i Danmarksturneringen, og efterhånden som kampen skred frem, troede man virkelig på, at "Freja" ville få held til at komme i 1. division, men ved den afgørende kamp i Århus mod A.F.C. var holdet "helt ude af det", og det blev i stedet A.F.C., der kom til at kæmpe med Helsingør om retten til at rykke op - det blev Helsingør.

Turneringen 1934-35 levnede heller ikke mere end 5. pladsen til "Freja" og 12 points.

Sommeren 1935 kom til at betyde et mærkeår for "Freja". Den 30. juni stod det nye baneanlæg klappet og klart, og ved en smuk højtidelighed på banen blev baneanlæget af Peter Christensen på udvalgets vegne overdraget klubben.Tilstede ved højtideligheden var Borgmester Jørgensen, S.I.F.A.s formand Konsul Gorm Bremmer, J.B.U.s formand H. Gosmann, klubbens ledelse, en mængde medlemmer og repræsentanter fra andre klubber. Efter indvielseshøjtideligheden spilledes en kamp mellem Aa.B. og "Freja"s Mesterrækkehold. Om aftenen festedes der i "Kilden", ved hvilken lejlighed baneudvalget fik en velment tak og hyldest for deres uegennyttige arbejde.

"Freja" sluttede turneringen 1935-36 på 4. pladsen med 15 points og opnåede ved denne placering at blive deltager i den rekonstruerede Danmarksturnerings 3. division, samtidig med at skulle spille i Mesterrækken.

Begyndelsen i 3. division var yderst lovende, idet "Freja" ved efterårsturneringens slutning indtog en smuk 1. plads med 6 points for 3 kampe. Hvorvidt 1. pladsen i 3. division kan holdes, og "Freja" derved kan rykke op i 2. division vil tiden vise, forhåbentlig lykkes det, det vil i så tilfælde være en kærkommen Jubilæumsgave.

Otto Nielsen


Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies væsentlige for drift af dette websted er allerede blevet sat. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

  I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive Module Information