Menu

Frivillig fest - sidste mulighed for tilmelding er på søndag

image City Cup deltagere til Discoaften i FrejaHallen
30. maj 2018 kl. 08:38

Der var gang i discoteket i FrejaHallen under Aalborg City Cup ligesom der var gang i de frivillige i de 4 dage, hvor turneringen kørte på fuld tryk.

Akkurat som en af de frivillige beskrev det et par dage efter City Cup var afsluttet:

"Hip hop, Freja op

Men de seneste tre-fire år er jeg blevet ekspert i noget andet, nemlig at være fodboldmor - til to Aalborg Freja-spillere. Det har ikke gjort mig bedre med en bold, men jeg har lært noget andet: At sammenholdet i og glæden ved at være aktiv sammen med sine børn i en forening er kæmpestor.

I denne weekend har klubben holdt et stort stævne med børnehold fra hele Nordeuropa, og for at det kan lykkes, skal alle forældre skure toiletter, koge pommes fritter eller på anden vis lave et fysisk stykke arbejde - ganske frivilligt.

Og det har ikke været surt et eneste sekund at få lov til at hjælpe til med, at alle de mange børn fik en dejlig oplevelse.

Fodboldklubben arrangerer i øvrigt en fest for alle de frivillige som tak for hjælpen, men det er faktisk mere på plads at sige: Det er mig, der takker. kk"

Freja takker for de pæne ord.

Nu er det tid for de frivillige i Freja til at mødes og holde fest. Det bliver dog ikke nødvendigt at tage FrejaHallen i brug til festen, da stuen i klubhuset bliver gjort "kampklar" til sammenkomsten.

Årets frivillig fest for alle over 18 år afholdes i år lørdag d. 30. juni med start kl. 18.00 og nu er tiden inde for tilmelding til festen. 

For at tilmelde dig eller se om du ikke allerede er tilmeldt skal du gå ind her:

Tilmelding frivillig fest

(Husk at sende din tilmelding på tilmeldingssiden)

Sidste tilmelding søndag d. 24. juni.