Menu

Træning for piger 5 - 9 år.

image
12. februar 2018 kl. 11:57

Fodboldtræning for piger - Foråret 2018.

Er du en frisk pige mellem 5-9 år, som er vild med fodbold og at have det sjovt? Så skal du få din mor eller far til at sætte X i kalenderen onsdag den 7. marts for her starter vi op for pigefodbolden med et forløb særligt rettet mod piger der er nye til fodbold. Du kan dog også sagtens være med, selv om du har spillet en masse fodbold før. Kom og få en hyggelig eftermiddag hvor vi leger med fodbold, får frisk luft og motion, og lærer en masse andre piger at kende.


Hvad tilbyder vi?
Fællesskab med nye veninder
Gode baneforhold og klubfaciliteter
Et sjovt, hyggeligt og lærerigt fodboldmiljø
Træning med fokus på leg, hygge og venskab
 
Hvornår træner vi?
4 onsdage med start den 7. marts. Efter børnestanderhejsning den 7. april vil det være muligt at tilmelde sig en ugentlig træning.

Piger i alderen 5-7 år træner kl. 16.45-17.30

Piger i alderen 8-9 år træner kl. 15.45-16.40

Vi træner på Aalborg Frejas kunstgræsbane. Er vejret dårligt, så går vi indenfor i Aalborg Frejas helt nye hal.

Vi mødes første gang ved Aalborg Frejas klubhus.

 

Forældrerollen

Når du sender dit barn til fodboldtræning for piger, så deltager du som forælder selv i legen og i træningen. Det er med til at give børnene en god fodboldstart, og det er dejlig måde at være sammen om noget nyt med sine børn.

Tilmelding

Forløbet er gratis og helt uforpligtende. Du kan melde dig til her: pigefodbold@aalborgfreja.dk eller møde op til træningen d. 7. marts.


Vi glæder os rigtig meget til at se dig og tag endelig dine veninder og klassekammerater med.