Menu

U13 klarede at blive i rækken.

image De blå fra Holstebro har her fat i bolden.
02. december 2020 kl. 17:41

I en 8 mands gyserkamp klarede Freja´s U13 drengehold med nød og næppe at holde fast i pladsen til forårets Liga 2 række.

Efterårssæsonens sidste kamp, som skulle have været afviklet for uger siden, men var blevet udsat til søndag d. 29. november grundet Covid 19, blev også den afgørende kamp om nedrykning fra rækken.

Kampen skulle spilles i Holstebro og begge hold havde før kampen samlet 6 point og taberen ville være ude af rækken. Heldigvis havde Frejaholdet samlet en bedre målscore så Freja kunne nøjes med uafgjort.

FS Holstebro lagde stærkt ud og med en halvlegsføring til Holstebro på 2 - 0, så det bestemt ikke godt ud for Freja.

Her aftales rokeringer på holdet til 2. halvleg.

Med enkelte rokeringer til 2. halvleg fik Freja midt i halvlegen bedre fat i spillet og på et veludført straffespark sørgede Alvar for en 2 - 1 reducering.

Jublen blandt de mange forældre, der havde taget turen til Holstebro, blev dog ikke mindre da Marcus fra en spids vinkel fik bolden sparket ind til stillingen 2 - 2. Selv om Freja blev reduceret med 2 spillere i de sidste minutter af kampen, fik Freja dog reddet det uafgjorte resultat i land, og dermed en forbliven i rækken på bekostning af Holstebro.

Stort tillykke til Frejadrengene med det flotte resultat.

Freja pressede på i den sidste halvdel af kampen.