Menu

U16 pigerne får nye trænere.

image
18. november 2020 kl. 17:38

Så kan det endelig afsløres, hvem der overtager vores dygtige U16 piger, i henholdsvis Liga 1 og Liga 3.

Det bliver rigtig spændende, da vi har skrevet kontrakt med 4 af vores dygtige kvindespillere.
De vil arbejde sammen i et team, og gøre det meget attraktivt at spille U16 pige fodbold i Aalborg Freja.
Alle 4 spillere er eller har været en del af vores 1. divisionshold.
Alle er fantastiske dygtige fodboldspillere, der ønsker at prøve trænergerningen af.
Vi forventer rigtig meget af denne konstellation, og går en meget spændende sæson i møde, i den bedste Liga.

Liga 3 trænerduoen består af:

Camilla Holmbo Arentoft, 22 år.
Jeg kommer oprindeligt fra Aarhus og er lige flyttet til Aalborg i forbindelse med studie, hvor jeg læser medicin med industriel specialisering.
Jeg har førhen været træner i 3 år i IF Lyseng i Aarhus, hvor jeg selv spillede, samt et år i Sydney, Australien.
Nu spiller jeg på 1. divisionsholdet her i Freja.
Jeg glæder mig til at møde jer piger!

Anne Andreasen. 26 år.  
Jeg arbejder som skolelærer, hvor jeg har udskolingen og underviser i blandt andet idræt.
Jeg har førhen været træner i Gistrup i tre år, hvor jeg også spillede selv, indtil jeg flyttede til Freja.
Der har jeg spillet de sidste 6 år på første holdet.
Jeg glæder mig til at møde jer!

 

Liga 1 trænerduoen består af:

Maria Juelsgård Jensen, 22 år gammel til december.
Jeg er lærerstuderende på 3. semester. Jeg har spillet i Aalborg Freja siden jeg flyttede til Aalborg i sommeren 2019.
Startede som en del af 1. holdet, men spiller efter eget valg på 2. holdet.
Jeg er pt knæskadet, men regner med at vende stærkt tilbage.
Jeg har ikke meget trænerarbejde på CV'et, men med min store interesse for fodbold, siden jeg kunne gå og en far som træner, har jeg en masse erfaringer at kunne trække på.
Jeg har været med omkring pigerne i slutningen af sæsonen og nu til indendørstræning.
Jeg glæder mig helt vild til at komme i gang til foråret.

Nikoline Meldgaard. 22 år.
Jeg starter på pædagogseminariet til februar 2021.
Jeg har spillet i Aalborg Freja siden foråret 2018, hvor jeg er en del af førsteholdet.
Jeg har de seneste 6 år været træner for drenge, de første år i Vadum (U9-U13) og senest i Freja (U13).

Jeg har i 2016 taget DBU C licens trænereksamen og i 2019 taget B1 trænerkurset.
Jeg glæder mig til at komme til at arbejde med pigerne og ser frem til en spændende sæson.

 

Målmands-/ og hjælpetræner for begge hold:

Maren K. Hansen, 22 år.
Til dagligt læser jeg psykologi på Aalborg universitet.
Jeg har trænet U16 pigerne siden de var U12-U13, og jeg glæder mig til at følge dem i endnu en sæson.
Jeg spiller selv i Freja som målmand på første holdet.
Jeg er pt ude med en skade, men træner stadigvæk så meget jeg kan i klubben.

 

Nikolaj Aarøe Jensen
Nikolaj vil fortsætte som afdelingens koordinator, han vil hjælpe til afdelingen, når der er brug for ham.