Farvel fantastiske farverige fodbold-Frejaner ”Fidi”!
Hvis man siger ”Karsten Mortensen” i Freja, så vil de fleste kigge uforstående på én. Men føjer man ”Fidi” til, så lyser alle op i forklarelsens smil, og der kommer glædens glød i øjnene. Og lige nu med noget vådt i krogene, for ”Fidi” tabte sin sidste svære kamp udenfor kridtstregerne, den mod kræften. 72 år blev der målt af til dette fantastiske fodboldtalent og umanerligt omfavnende og varme menneske. Det var for lidt. Savnet er allerede stofligt og følsomt i den klub, han inkarnerede som spiller og som menneske.
Som fodboldspiller er det forholdsvis nemt at sætte etiket på ”Fidi” på grund af hans eminente teknik og veludviklede blik for spillet. Som menneske må vi dykke dybere efter flere etiketter.
”Fidi” var først og sidst beskeden og loyal. Han satte aldrig sig selv først. Hans varme omsorg for andre, som løb ind i bump på livets vej, er legendarisk. Det samme er hans gode humør og smittende smil. I ekkoet af hans latter befandt man sig godt.
Men ”Fidi” var også et sensibelt menneske. Følelserne sad udenpå tøjet, når han stødte på social uretfærdighed og mangel på respekt for almindelige menneskers liv. Det har rod i egne oplevelser, som han bar på livet igennem – et liv, hvor fodbolden og kammeratskabet ofte var den mentale lynafleder. Og på banen og i omklædningsrummet vil han altid rage op i Frejas historie.
”Fidi” debuterede på Frejas førstehold den 1.april 1973 og nåede 315 kampe for klubben frem til den 23. september 1989. Dermed er han nummer fem på rekordlisten og med 135 mål den mest scorende. Det blev til 14 gule og et enkelt rødt kort, så temperamentet kunne slå gnister.
Hans største kamp var nok den direkte duel om oprykning til 3. division mod Aalborg Chang i 1977. 2800 ellevilde mennesker så ”Fidi” score to gange i kampen, som Freja vandt 3-2 – og på forsiden af Aalborg Stiftstidende var der et stort foto af en rørt spiller under overskriften: Hvorfor græder ”Fidi”?
Talentet blev ikke kun foldet ud på Frejas græsgrønne baner. Det blev til en enkelt sæson i Esbjerg i 1. division og heller ikke til mere end en enkelt sæson i byens dominerende klub AaB – og karrieren sluttede med seks sæsoner i Jetsmark, hvor de trygge rammer og den intime atmosfære passede perfekt, da løvet i en lang karriere blev efterårsfarvet.
Som det fremgår af meritterne på grønsværen, så er det én af de helt store Frejanere, der nu dribler videre på de himmelske baner.
At savnet er stort i klubben, er indiskutabelt, men alligevel for næsten intet at regne i forhold til det tab, som familien har lidt. ”Fidi” kunne ikke sige Merete og Malene, uden at stemmen blev ekstra varm og tyk. De to døtre og børnebørnene var ham til evig glæde – ikke mindst, da de seneste år blev tunge og svære på grund af sygdommen.
Også Aalborgs vestby har mistet et ikonisk indslag i bybilledet: ”Fidi” der kommer knasende på sin kædeskærmsraslende gamle havelåge af en cykel, slår en sludder af med Gud og hvermand, runder Frejas græsgrønne baner, fløjter myndigt til en oldboys kamp, dukker op til træning for lige at indsnuse stemningen, snakken ved en målstolpe, en øl på terrassen med blik ud over bane 1. Åh, ”Fidi”. Du VAR Aalborg Freja.
Og du var et menneske, man fik lyst til at lægge armen om skulderen på. Det gør vi nu og giver denne farverige livskunstner et sidste klem på vej op til Krillo og alle de andre, der har kridtet den stratosfæriske bane op. Tak – og god rejse.
”Mua” og ”Fryser”
(Jørgen Pyndt og Jan Frederiksen)
Karsten ”Fidi” Mortensen begraves fra Vesterkærets Kirke onsdag den 20. maj kl. 13 med efterfølgende mindesammenkomst i Aalborg Frejas klubhus kl. 14.
