Menu

FrejaHallen

 

FrejaHallen

FrejaHallen er beliggende på Aalborg Freja´s anlæg, Vestre Fjordvej 15, 9000 Aalborg.                                                

FrejaHallen er tegnet af Arkitektfirmaet C.F. Møller, og er det nyeste tiltag i den aktive klub Aalborg Freja.                                                                                                                                                        

Det er en isoleret koldhal, som blev taget i brug i foråret 2018.

 

Facts om FrejaHallen:

  • Samlet areal 1447m2
  • Spilleareal på 1353m2, som ca. svarer til en håndboldbane + 2 badmintonbaner med en længde på 60 meter og en bredde på 24 meter.
  • FrejaHallen er godkendt til 1.200 gæster
  • FrejaHallen er anlagt med et Futsal gummiunderlag, som svarer til det underlag, der er på atletikbaner.
  • FrejaHallen har 2 toiletter og et depotrum, men der er ikke omklædnings- og bademuligheder. Ved større events kan såvel klubhusets toiletter såvel som omklædnings- og badefaciliteter dog tilkøbes.
  • Vi vedligeholder dagligt med de seneste nye maskiner, som sørger for at holde FrejaHallen klar året rundt. 

 

Vi venter på din event….

FrejaHallen er jo ”ung” endnu, og potentialet for anvendelse er slet ikke prøvet af.                    

FrejaHallen har ud over udlejning til Futsal fodbold, været udlejet til tøjmarkeder og loppemarkeder. Herudover kunne man tænke sig fødevaremarkeder, etniske markeder, koncerter, udstillinger mv.

Også i dagtimerne har vi uudnyttet kapacitet, hvor motion i større eller mindre grupper kunne være en mulighed.

Hvis man ønsker at leje FrejaHallen skal man sende en forespørgsel til følgende mail:

aalborgfreja@aalborgfreja.dk

 

Yderligere info om FrejaHallen ses under "Om Freja"

Luk