Aalborg Frejas kvinder rykker op i Jyllandsserien

Serie 1 har været en kort, men imponerende rejse for Aalborg Frejas 2. hold hos kvinderne, der med overbevisende præstationer nu har sikret sig oprykning til Jyllandsserien. Med en målscore på 28-0 har det været med sikker kurs hele vejen. Den afgørende sejr kom søndag ude mod Brønderslev, hvor Freja-kvinderne kunne rejse hjem med en sikker 4-0-sejr i bagagen.
Lørdagens serie 1.1 kamp mod Brønderslev IF var en varm fornøjelse, men på trods af sommervarmen holdt vi hovedet koldt og leverede en stærk og koncentreret indsats, der sikrede os en fortjent 0-4 sejr. Selvom vi allerede havde sikret os oprykning til Jyllandsserien, var der ingen slinger i valsen - vi gik benhårdt efter sejren og viste tydeligt, hvem vi er.
Selvom oprykningen er i hus, så mangler der én kamp i sæsonen. Søndag den 22. juni kl. 11.00 tager Freja imod Fortuna Hjørring på hjemmebane i Frejaparken.
Aalborg Freja ønsker alle spillerne, trænere og alle der er tilknyttet holdet et stort stort tillykke og en masse held og lykke til efteråret.
Der er derfor al mulig grund til at kigge forbi og fejre holdet med manér – vi glæder os til at se jer på tribunen!
HIP HOP FREJA OP!