Menu

Standerhejsning 2026 og åben træning

image
12. januar 2026 kl. 12:17
Seniorafdelingerne skyder sæsonen i gang lørdag den 31. januar

Lørdag den 31. januar kl. 13.00 markerer Aalborg Frejas seniorafdelinger den officielle start på 2026-sæsonen med denne traditionelle standerhejsning. Vi mødes på terrassen, hvor flaget hejses, og sæsonen indledes med en kort fælles træning. Efterfølgende er der mulighed for uformelt samvær og den traditionelle suppe.

Åben træning

Sæsonen er allerede i gang flere steder i klubben. I uge 4 og 5 åbner flere hold for åben træning, hvor alle interesserede spillere er velkomne til at kigge forbi og prøve kræfter med fodbolden i Freja.

Vi har hold på alle niveauer – for både mænd og kvinder, fra Danmarksserien til Serie 5, fra C-liga til 7-mands – så der er plads til både ambitiøse spillere og dem, der først og fremmest spiller for fællesskabet og den gode motion.

For yderligere information om åben træning:

  • Dameafdelingen: Maren K. Hansen, tlf. 22 43 62 89

  • Herreafdelingen: Mads F. Madsen, tlf. 50 87 96 79

Vi ser frem til at byde både nye og tidligere spillere velkommen i klubben og til en god sæson i 2026.

Vi bruger cookies Dette website bruger cookies for at forbedre din oplevelse og til statistik. Ved at klikke på "Accepter " giver du samtykke til brugen af cookies til disse formål.
Luk